Sibola A/S producerer og udvikler alt indenfor rustfrit stål.
Virksomheden blev grundlagt for mere end 25 år siden og blev i 2001 købt af AA Holding.
Arbejdsmiljø certificering blev gennemført i 2005, efter DS/OHSAS 18001:2004 og Bek. nr. 87 af 31/01/2005
En stor del af produktionen er rustfri borde til levnedsmiddelindustrien, og omfatter bl.a. pakkeborde, bagerborde, skæreborde, dispensere og pålægsborde.
50% af Sibolas produktion af borde eksporteres til lande som Østrig, Tyskland, Holland, Belgien, Sverige, Norge, Rusland, Frankrig, Spanien og Schweiz.
Vi er ordreproducerende på et højt teknologisk niveau, og leverer kvalitet til konkurrencedygtige priser.
Med en moderne maskinpark og vores kompetente medarbejdere er vi i stand til at udføre selv meget komplekse opgaver.
Vi leverer specialopgaver indenfor rustfrit stål i samarbejde med designere, arkitekter, ingeniører og bygherrer.
En stor del af vores produktion er desuden special inventar til detailhandlen. Vi producerer tøjstativer, butiksinventar, stålreoler, stålhylder, ståldisplays og diske i rustfrit stål. Her er vi i tæt dialog med de enkelte designere og arkitekter. I samarbejde skaber vi butiksinventar som passer til ethvert koncept. Sibola A/S leverer i dag til større detailkæder i Danmark.
Inventar til køkkenindustrien er også en stor del af vores produktion. Vi producerer rustfri bordplader, rustfri bordplader med vaske i specialmål, rustfri stål borde og diverse special borde.
Derudover stiller vi vores ekspertise, kompetencer og erfaring til rådighed ved projektering af special opgaver.
Ingen opgave er for lille – og ingen for stor.
Kontakt os og hør mere om hvad vi kan tilbyde jer.